Destination Fyn_logo
Grafik med teksten: Rethink Tourism X Outdoor

Outdoor-konference 2024

Foto: Destination Fyn

Fyn og Øerne er kendt for sin smukke natur og de gæstfrie og venlige fynboer. 

Fyn og Øerne er kendt for sin smukke natur og ikke mindst de gæstfrie og venlige fynboer. 83% af turisterne vælger Fyn og Øerne på grund af naturoplevelserne, og ikke mindre end 78% kommer for at møde den venlige og imødekommende lokalbefolkning.

Men måske kan vi gøre det endnu bedre?

Det er præcis, hvad vi vil udforske sammen på konferencen Rethink Tourism X Outdoor den 9. okt. 2024 i Gorilla Park i Svendborg.

Her dykker vi ned i, hvad det er gæsterne efterspørger, og sammen inspirerer vi hinanden til nye ideer, som kan løfte oplevelsen for outdoorgæsterne på Fyn og Øerne.

Vi har fundet et skønt sted, sammensat et inspirerende program og inviteret nogle engagerede oplægsholdere. Det eneste, vi mangler, er dig!

Konferencen er for alle, der beskæftiger sig med outdoorturisme på Fyn og Øerne, og det koster ikke noget at deltage i konferencen.

Tilmeld dig i dag og vær med til at skabe uforglemmelige oplevelser for dem, der besøger Fyn og Øerne.

Tilmeld dig Rethink Tourism X Outdoor 

Dagens program

08.30 - 09.00 Ankomst – morgenmad og netværk
09.00 - 09.30 Velkomst
09.30 - 10.15 Outdoorturisme på Fyn og Øerne – siden sidst
10.30 - 11.30 Eventyr til fods og på cykel: Et blik ind i outdoorturisters verden v. Dennis Grauslund, Ecojoys

Dennis præsenterer kerneindsigter baseret på en dybdegående analyse af outdoorturisters digitale modenhed – i dagligdagen og på ferien - hvilke udfordringer de har i forbindelse med deres outdoorferie, og hvordan deres adfærd i relation til outdoorferier er både før, under og efter selve ferien.

11.30 - 12.30    
Frokost - netværk 
Præsentation af Gorilla Park

12.30 - 13.15      
Fucking flink v. Lars AP

Flinkhed er en overset superkraft, vi alle har til rådighed. Den løfter vores humør og energi. Og så giver den os fantastiske oplevelser med andre. Lars AP giver en indflyvning til flinkhed og kommer med konkrete tips til, hvordan vi kan skrue op for den sociale termostat. Sammen finder vi på små greb, der gør det til en endnu bedre oplevelse at være gæst på Fyn og Øerne.

13.15 - 14.00    
Brainstorm i grupper
- hvordan bliver vi fucking flinke?

14.00 - 14.15    Kaffe og kage
14.15 - 14.45    Grupperne præsenterer deres ideer
14.45 - 15.00    Tak for i dag

Glæd dig til at møde

Portræt af Dennis Grauslund
Destination Fyn

Dennis Grauslund

Dennis Grauslund er turismenørd hos Ecojoys. Han har en forkærlighed for analyser med tyngde. Han kommer med 5 års erfaring inden for undervisning og anvendt forskning, hvor fokus har været på at skabe ny viden, som skaber positive forandringer hos virksomheder i turismelandskabet. Derudover har Dennis været turismeudviklingskonsulent og projektleder for en af Danmarks største kystdestinationer.

Portræt af Lars AP
Destination Fyn

Lars AP

Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink, som han startede med et mål om at mobilisere et af verdens lykkeligste folk til også at blive verdens flinkeste. Lars har over årene hjulpet virksomheder, kommuner og organisationer med at finde inspirerende (og sjove!) måder at komme hinanden ved. Han er desuden forfatter til halvanden håndfuld bøger, men er måske bedst kendt som manuskriptforfatteren bag Polle fra Snave.

Merete Vandmose
Har du spørgsmål? Kontakt:

Projektleder, Outdoor

mva@destinationfyn.dk

Konferencen er støttet af midler fra:

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Foto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse