Destination Fyn_logo
En stor gruppe mennesker i forskelligfarvet løbetøj løber i en lang række ved Svanninge Bakker.

Fyn og Øerne kåret som Skandinaviens bedste outdoor destination 2019

Foto: Lasse Hansen

Fyn blev i går hædret som Best Outdoor Destination 2019 af Scandinavian Outdoor Award TRAVEL på den store internationale travel trade-messe i Berlin, ITB. Prisen kommer som endnu en fjer i hatten til det stærke fynske turismesamarbejde, som løftes i regi af Destination Fyn.

Fredag, marts 8, 2019

Skandinaviens bedste outdoor-ferie finder du i Danmark - nærmere bestemt på Fyn. Det blev slået fast på den årlige IBT-messe i Tyskland torsdag. Her modtog Destination Fyn nemlig prisen som bedste destination, når det kommer til infrastruktur og faciliteter til at udfolde turisternes friluftsaktiviteter.

I juryen sidder bl.a. de stærkeste tyske turoperatører inden for outdoor og adventure travel. Og der var ingen tvivl om, at Fyn trumfede konkurrenterne og gav baghjul til de øvrige nominerede fra bl.a. Lyngenfjord i Norge og Levi i Finland.

- The island of Fyn in the very heart of Denmark has presented a wide range of outdoor activities with a professional application. The jury has been positively surprised by the variety of experiences within the region. The infrastructure and also the energy of all players in the area present a vivid base for to widen the traditional season and attract more groups to the destination, lød begrundelsen fra juryen.Med 1100 km kystlinje og 1200 km skiltet cykelvej, et rigt øhav og masser af muligheder inden for alt fra cykling og vandring til dykning er Fyn altså i den absolutte superliga set med outdoorturisternes øjne.

Prisen for bedste outdoor destination i Skandinavien blev uddelt første gang i 2018, hvor Visit Vuokatti i Finland modtog hæderen, og hvis man skal dømme efter de reaktioner Destination Fyn's Market Communication Manager Sandra Schneider Neelmeyer oplevede allerede på messen i går får denne blåstempling stor betydning for evnen til at sælge Fyn internationalt. Flere tyske turoperatører, som ikke tidligere har haft kendskab til Fyn kom efterfølgende hen og viste interesse, ligesom der var positiv respons fra de mange journalister og bloggere, der var til stede i "Bloggerforum" på messen, hvor overrækkelsen af prisen fandt sted.

- Vi er virkeligt stolte over den her titel. Bare selve overrækkelsen har givet os masser af opmærksomhed her på ITB, hvor der er rigtig mange internationale journalister til stede. Men der følger også nogle væsentlige eksponeringsmuligheder med som en slags præmie. Det gælder bl.a. omtale i et af de førende internationale outdoormagasiner NORR, omtale i nyhedsbrev til turoperatører, og pressemeddelelse til outdoor og sportsmedier i Tyskland, Schweiz og Østrig. Alt sammen noget som vil få den internationale interesse for Fyn som outdoordestination til at eskalere yderligere, sagde Sandra Schneider Neelmeyer umiddelbart efter hun havde modtaget prisen.

Scandinavian Outdoor Award uddeler en række priser og benytter også anledningen på ITB til at hædre konkrete outdoorinitiativer, - entreprenører og -events. Men prisen som bedste outdoor destination er den største og mest prestigefyldte.

Outdoorprisen er med til at skyde et forrygende forår i gang for Fyn på den internationale turismescene. For blot en uge siden blev de fynske tilbud til turister udendørs nemlig også bemærket, da Østersøruten med adskillige fynske kilometer og kryds i Svendborg blev kåret som Året Cykelrute 2019 på Hollands største cykel- og vandremesse "Fiets en Wandelbeurs".

- Vi har et rigtig flot momentum lige nu og bliver konstant bekræftet i den antagelse der ligger til grund for vores FYN365-strategi, nemlig at Fyn er har noget særligt at tilbyde internationale turister hele året rundt og altså især hvad angår cykling og udendørsaktiviteter skiller sig ud med et produkt af høj international klasse, siger Sandra Schneider Neelmeyer.

Læs mere om prisen her: www.scandin...

Share your moments with us: