©  Foto:

Herregårdsruten: Rudkøbing-Lohals

På denne etape er der rig mulighed for at nyde naturen på tætteste hold fra både jernhest og islænder.

Oplevelsesrig cykelrute

Etapen er 36 km i skiftevis fladt og letbakket terræn. Størstedelen af etapen er på asfalteret vej, men der er flere strækninger på grus end på de andre etaper. Husk at tanke godt op med snacks, da det er småt med indkøbssteder og restauranter ude på ruten.

Langeland byder på den skønneste natur med rigt dyreliv, hatbakker og nærmest ingen trafik på ruten. Sæt farten ned, og se om du kan spotte et rådyr, en havørn eller måske en hare på din vej. 

Du er aldrig langt fra kysten, så tag en velfortjent afstikker til fx Åsø, Emmerbølle eller Dageløkke strand, og nyd din madpakke ved vandet.

I Lohals kan du få stillet din sult ved bageren eller på en restaurant - eller nyde din madpakke på havnen.

Sådan finder du vej

Er du mere til digital navigation end at følge skilte? Frygt ej - Du kan downloade ruten som GPX-fil til din navigation, eller se ruten på et kort du kan hente på dit lokale turistkontor. Ruten er heldigvis skiltet hele vejen, så du nemt kan køre helt uden hjælpemidler.

Share your moments with us: